-
1 hast
enпоспе́шность ж, спе́шка жdet har íngen hast — э́то не к спе́ху
* * *dispatch, haste, hurry* * *(en) hurry,F haste;[ i hast] in a hurry, in haste;[ i største hast] in great haste, very hastily;[ det har ingen hast] there is no hurry;[ have hast med] be in a hurry about. -
2 ro
calmness, peace, pull, quiet, quietness, repose, row, scull, tranquillity* * *I. (en)( hvile) rest;( fred, uforstyrrethed) peace,F tranquillity;( stilhed) quiet, stillness;( sindsligevægt) composure ( fx keep (, lose) one's composure),(mere F) equanimity;[ med vb:][ han kunne aldrig få ro for naboerne] his neighbours would never leave him in peace (el. give him any peace);[ han får ikke ro før man giver ham det] he will not be happy till he gets it;[ ikke have ro på sig] be restless;[( ikke) have ro i sit sind] be (un)easy in one's mind;[ tag det ( bare) så har sjælen ro!] take it and let us hear no more about it! take it, if you must![ opretholde ro og orden] keep order;[ med præp:][ i ro] at rest,( i fred) in peace,( om geværlås) at half-cock;[ holde sig i ro] keep quiet,( ikke arbejde) take a rest;[ i ro og mag] comfortably,( uden hast) at (one's) leisure;[ i ro og orden] in an orderly manner;[ tage noget med ro] keep calm (el. cool) about something;[ tag den med ro!]( ikke hidsig) steady!T keep your cool! keep your hair on!( ikke nervøs, ikke for travl) take it easy! easy does it!( du behøver ikke at skynde dig) there is no hurry![ falde til ro] calm down; settle down;[ få dem til at falde til ro] calm (, settle) them down;[gå (el. begive sig) til ro] go to bed,F retire;[ slå sig til ro] calm down,( slå sig ned, blive) settle (down);[ slå sig til ro med at] resign oneself to the fact that;[ hun slog sig til ro med at han nok kun var blevet forsinket] she decided that he had only been delayed and left it at that.II. vb row, pull,( med 2 lette årer) scull;[ tage én med ud at ro] take somebody for a row;[ ro en båd] row a boat;[ ro godt]( også) pull a good oar;[ ro i takt] pull together, keep stroke;[ ro en tur] go for a row. -
3 vind
* * *I. (en -e) wind;[ vinde]( tarmluft) wind,(med.) flatus;(fig) so that's the way the wind is blowing?(fig) find out which way the wind is blowing;[ vinden bærer mod land] the wind is inshore;[ for vinden](mar) before the wind;[ sprede for alle vinde] scatter to the (four) winds;(fig) she always gets hold of the wrong end of the stick;[ få vind i sejlene] catch the wind,(fig) prosper, have success;[ give bevægelsen vind i sejlene] give an impetus to the movement;[ vinden går om i nord] the wind is shifting to the north;[ han havde vinden i ryggen] the wind was behind him;[ være i vinden] be highly popular, be the hero of the day;[ med vinden] with the wind, down the wind;[ med vindens hast] swift as the wind;[ slippe en vind] break wind;(mar) haul the wind;[ det tog vinden ud af hans sejl] it took the wind out of his sails.II. adj:[ vind og skæv] crooked. -
4 fart
sg - fartenско́рость ж; движе́ние с; ход мságtne farten — заме́длить ход
sǽtte farten op — набира́ть ско́рость
i en fart — бы́стро, ми́гом
* * *momentum, speed* * *(en) speed,(se også hastighed);( skibs) headway;( hast) speed,F haste;( sejlads) navigation, trade;( rutefart) service;[ bestemme farten] set the pace; make the running,(fig: have kommandoen) call the tune;[ i en fart] quickly, in a hurry;[ få fart i tingene] set (el. get) things going (el. moving);T make things hum;[ i fuld fart] at full speed;[ der er fart i ham] he is full of go;[ gå med langsom fart] go at slow (el. a low) speed;[ med sådan en fart at] at such a rate that;[ med en fart af] at a speed of; at the (el. a) rate of;T everything is going with a swing;[ se at få fart på!] get a move on![ bilen havde fart på] the car was going fast;[ være på farten] be on the move;[ sagtne farten, sætte farten ned] reduce (one's) speed, slow down;[ sætte fart i] speed up ( fx the work), step up ( fx production),F hasten ( fx the preparations);[ sætte farten op] speed up, increase speed;( skynde sig) hurry up.
См. также в других словарях:
Pferd — (s. ⇨ Ross). 1. A blind Ferd trefft gleich (gerade) in Grüb herein. (Jüd. deutsch. Warschau.) 2. Alte Pferde achten der Peitsche nicht. Lat.: Psittacus senex ferulam negligit. (Gaal, 926.) 3. Alte Pferde gehen nicht durch. Holl.: Het hollen is… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Hund — 1. A guate Hund ve laft se nit1 u2 an schlecht n is kua Schad. (Unterinnthal.) – Frommann, VI, 36, 63. 1) Verläuft sich nicht. 2) Und. 2. A klenst n Hund na hengt mer di grössten Prügel ou (an). (Franken.) – Frommann, VI, 317. 3. A muar Hüünjen a … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Vogel — 1. A Fôglar diar so êder sjong, gung a Kâter iar inj aauer a dik me (wegh me üüb a Dâi). (Amrum.) – Haupt, VIII, 351, 19. Die Vögel, die so früh singen, mit denen geht die Katze über den Deich (am Tage weg). 2. A grosser Vogel braucht a gross… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Macht — 1. Alle Macht kommt von Gott. – Graf, 486, 1. 2. Alle Macht vnd Reichtumb auff Erden ist Staub. – Latendorf II, 5. 3. Die Macht der Fürsten hört im Zimmer ihrer Zofe auf. 4. Die Macht gehört dem Obersten. – Graf, 486, 2. In Lübeck: De macht horet … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Geld — 1. Ach, nun fällt mi all mîn klên Geld bî. (Brandenburg.) Ein Ausruf, der häufig erfolgt, wenn jemand durch irgendeinen Umstand an etwas erinnert wird, was er hätte thun sollen, aber bisher zu thun vergessen hat. 2. All wîr1 Geld, dat et Wîf nig… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Herr — 1. Ain Herr, der zu lugen lust hat, dess diener seind alle gottloss. – Agricola II, 221. 2. Alle sind Herren, wer ist Sklave? 3. Alles kamme unsem leiwen Heren alleine anvertruggen, awwer kein jung Méaken un kein draug Hög. (Westf.) Alles kann… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Glück — 1. Am Glück ist alles gelegen. Frz.: Il n y a qu heure et malheur en ce monde. Lat.: Fortuna homini plus quam consilium valet. 2. Bâr d s Glück hat, fürt di Braut hem. (Henneberg.) – Frommann, II, 411, 141. 3. Bei grossem Glück bedarf man gute… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Kuh — 1. A Kü moalkat trog a Hols. (Nordfries.) – Johansen, 72. Die Kuh milcht durch den Hals. 2. A Kuh söüft â méa, ässe vertroa kô. (Henneberg.) Auch eine Kuh säuft wol mehr als sie vertragen kann. Mit Anwendung auf Säufer. 3. A Küh wal t egh wed,… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Teufel — (s. ⇨ Teixel). 1. A mol muess ma m Teuffel uff de Wedel treta. – Birlinger, 1036. 2. All, wat de Düwel nich lesen kann (will), dat sleit he vörbi (oder: sleit he äwer). – Frommann, II, 389, 123; Eichwald, 346; Goldschmidt, 57; Kern, 1430. 3. Als… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Gott — 1. Ach du grosser Gott, was lässt du für kleine Kartoffeln wachsen! – Frischbier2, 1334. 2. Ach Gott, ach Gott, seggt Leidig s Lott, all Jahr e Kind on kein Mann! (Insterburg.) – Frischbier2, 1335. 3. Ach, du lieber Gott, gib unserm Herrn ein n… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Hand — 1. Alle Händ voll to dohne, seggt de ol Zahlmann1, on heft man êne. (Insterburg.) – Frischbier2, 1469. 1) Der Name eines Feldwächters in Insterburg. 2. Alten Händen hilft kein Nagelschminken. – Laus. Magazin, XXX, 251. Russisch Altmann V, 85. 3.… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
